Jeg har fra barnsben syet masser af korssting. Jeg var barn på landet, hvor der to gange om året kom en cyklende handelsmand.  På cyklen havde han en kuffert, ja, næsten en magisk kuffert. At tænke på hvad den indeholdt var så spændende og næsten ikke til at vente på den blev åbnet. Vores spisebord blev ryddet til fordel for den store kuffert som blev åbnet, og en eventyrlighed af broderi af alle slags nærmest sprang ud på bordet. Der kunne man drømme, ønske og vælge. Jeg fik lov til at broderer ting derfra. Man bestilte de valgte broderier, som så blev sendt med posten. Der kunne man så gå og glæde sig til den dag hvor posten endelig kom med pakken. Det var dengang hvor posten kom med pakker til døren, man kunne også betale til posten, og selvfølgelig fik posten også sin velfortjente kaffe.

For mig var det en eventyrlig glæde på flere måder, når handelsmanden kom på besøg med sin store kuffert, når posten kom med pakken og der skulle pakkes ud, og endelig kunne man komme i gang med det nye broderi. Jeg broderede små bakkeservietter og puder. Efterhånden blev jeg så god, at jeg fik lov til at broderer korssting fra Håndarbejdets Fremme og Højskolernes Håndarbejde. Endelig fik jeg lov til at broderer hardanger, en teknik hvor man klipper tråde over, trækker dem ud for igen at stoppe med en anden farve tråd. Det gav mig en stor glæde. Selv i mit voksne liv har broderiet haft stor betydning. Når livet gør ondt er broderiet terapi uden bivirkninger, og dog, man bliver afhængig af broderiet. Midtvejs i mit liv fik jeg muligheden for at komme på Skals Håndarbejdsskole og senere på Skals Håndarbejdsseminarium, hvor jeg havde vævning og broderi som hovedfag. At kunne beskæftige sig med netop det der optog mig i fritiden på fuld tid, var helt fantastisk. Her fik jeg øje på en anden side af den kreative tankegang, som jeg bruger i mine arbejder i dag. Foruden broderiet, arbejder jeg med billeder, hvor jeg bruger en teknik med sand, broderi og blyant på papir.

Ingrid Margrethe Mortensen